Ældre

Et Dagligt Opkald er udviklet for, at du kan føle dig mere tryg i din hverdag. Besvarer du ikke dit daglige opkald, vil en pårørende automatisk blive kontaktet for at sikre, at du har det godt.

Et Dagligt Opkald tager hensyn til dine ønsker

– Vi ringer kun til dig de dage, du ønsker
– Du bliver ringet op på samme tidspunkt hver dag
– Du vælger selv en pårørende, der skal have besked, hvis du ikke besvarer dit opkald
– Du vil derfor ikke blive kontaktet af en ukendt person
– Ønsker du at tale med en anden ældre, har du mulighed for dette hver dag

Sådan fungerer Et Dagligt Opkald

Opkaldet
Hver morgen mellem kl. 8.30 og 8.45 ringer din telefon. Når du besvarer opkaldet, hører du beskeden: ” Godmorgen. Dette er Et Dagligt Opkald. Vi vil sikre os, at du er kommet godt i gang med dagen. Tast 1 for at acceptere opkaldet.”

Tager du ikke telefonen, vil din pårørende få besked med det samme.

Tal med andre ældre
Ønsker du at tale med en anden ældre, bliver du bedt om at taste 3, og du bliver nu koblet sammen med en anden ældre.

Tager du ikke telefonen
Tager du ikke telefonen, eller taster du ikke 1 for at godkende opkaldet, bliver der givet besked til den pårørende, du har oplyst ved tilmeldingen.

Er der en dag, du ved, du ikke er hjemme
Du kan nemt kontakte os og afmelde Et Dagligt Opkald for en dag eller to. Skal du på ferie eller andet, kontakter du os, og vi får dig afmeldt i den ønskede periode.